juni 10, 2020

Radikal leder besøgte Letbek til en snak om plastgenanvendelse

  • Home
  • Nyheder
  • Radikal leder besøgte Letbek til en snak om plastgenanvendelse

Letbek A/S i Tistrup åbnede mandag dørene for den radikale leder Morten Østergaard. Under besøget var der særligt fokus på, hvordan Danmark kan øge plastgenanvendelsen, hvilket både er en fordel for klimaet og danske virksomheder.

Mandag den 8. juni besøgte Morten Østergaard, politisk leder af Radikale Venstre og medlem af Folketinget, plastvirksomheden Letbek A/S i Tistrup.

Formålet med besøget var bl.a. at sætte fokus på, hvordan det fra politisk side er muligt at sætte skub i efterspørgslen på produkter i genanvendt plast, som flere og flere danske virksomheder satser på.

Letbek er specialister i at genanvende plast fra industrien og havene til at fremstille nye produkter såsom designerstole, plastrør, trafiksikkerhedsudstyr og dæksler. Virksomhedens adm. direktør Michael Bayer Thomsen håber, at markedet for produkter i genanvendt plast vokser i den kommende tid.

Han siger:

  • Jeg håber, at det offentlige vil spille en større rolle i forhold til at skabe mere efterspørgsel på produkter, der er fremstillet af genanvendt plast. En mulighed er, at det offentlige i stigende grad vælger genanvendte produkter i forbindelse med udbud og indkøb. En anden vej at gå er at øge oplysningsindsatsen, så flere bliver klar over hvilke miljø- og klimamæssige gevinster, der er forbundet med at vælge løsninger med genanvendt plast.

Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i Letbek, fortæller om dagens besøg:

  • Dialogen med Morten Østergaard var rigtig konstruktiv og ikke mindst meget aktuel. I øjeblikket forhandler Folketinget om at reformere affaldssystemet, så vi forhåbentligt får forbedret indsamlingen og sorteringen af plastaffald fra husholdningerne. Det vil være en fordel for en virksomhed som Letbek, da vi forhåbentlig kan få adgang til flere og bedre genanvendte råvarer, som vi kan bruge i vores produktion.
    Morten Østergaard, politisk leder af Radikale Venstre, er ikke i tvivl om, at øget genanvendelse er vejen frem:
  • Vi skal blive langt bedre til at genanvende vores plastaffald til nye produkter. Det giver mening på så mange måder. Det er godt for klimaet. Det sikrer, at plasten ikke ender i naturen eller i atmosfæren, hvis det bliver brændt, og så er genanvendelse heldigvis også en god forretning. Det synes jeg, at Letbek viser på den fineste måde. Det er virkelig en fornøjelse at møde danske virksomheder, der både kan og vil spille en nøglerolle i den grønne omstilling.

Besøget hos Letbek blev gennemført i samarbejde med brancheorganisationen Plastindustrien, og her er adm. direktør Thomas Drustrup meget tilfreds med, at der en direkte dialog mellem industrien og politikerne.

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, siger afslutningsvis:

  • Vi er enormt glade for den direkte dialog med de politiske beslutningstagere, som generelt er glade for at høre industriens forslag og idéer til, hvordan vi får skruet yderligere op for plastgenanvendelsen i Danmark.
Del denne nyhed

Seneste nyheder

Nyheder

Ann-Beth til youNG Games i Oslo

I NG Group skal et nyt unge-koncept styrke kulturen og sammenholdet på tværs af koncernen. Ann-Beth tog turen fra Tistrup til Oslo for at deltage

Nyheder

Sikkerheden er højt prioriteret hos Letbek

For nyligt nåede vi en milepæl i vores sikkerhedskultur og arbejdsmiljø. Letbek rundede 365 dage uden arbejdsrelaterede skader, der har medført fravær. På fabrikken i

KONTAKT OS

Vi sidder klar til at hjælpe jer på den bedst mulige måde. Giv os et kald, brug kontaktformularen eller udfordr os på info@letbek.com