juli 1, 2024

Ann-Beth til youNG Games i Oslo

Nyheder

I NG Group skal et nyt unge-koncept styrke kulturen og sammenholdet på tværs af koncernen. Ann-Beth tog turen fra Tistrup til Oslo for at deltage på workshopdagen.

Som ung ansat i NG Group koncernen kunne Ann-Beth Ejstrup, der til dagligt arbejder med intern salg og marketing på kontoret i Tistrup, drage nordpå til Oslo for at deltage i youNG Games, der er et nyt tiltag for unge ansatte i NG koncernen. Dagen havde til formål at styrke VI-kulturen, fællesskabet og kendskabet til hinanden på tværs i koncernen, men dagen bragte også mange andre fordele med sig.

– Jeg fik muligheden for at sparre fagligt og socialt med kolleger, jeg ikke før har mødt. Det er klart med til at styrke relationerne, vidensdelingen og teamet, når man lige får sat ansigt på og snakket med så mange, der er en del af NG Group, fortæller Ann-Beth.

På programmet var blandt andet indlæg omkring vigtigheden af en VI-kultur – og efterfølgende blev der holdt workshop omkring emnet, hvor der blev formuleret konkrete forslag til tiltag, som den unge generation i NG Group finder vigtige.

– Nu bliver det spændende at følge, hvordan vores input bliver ført videre, men jeg har personligt også fået et bedre indblik i mine kollegers hverdag, arbejdsopgaver og udfordringer. Vi havde en god dialog omkring ressource-deling og optimering i NG.

Dagen sluttede af med social sammenkomst med mad, drikke og standup show, mens Ann-Beth dog måtte nå et fly tilbage til Danmark.

Del denne nyhed

Seneste nyheder

Nyheder

Sikkerheden er højt prioriteret hos Letbek

For nyligt nåede vi en milepæl i vores sikkerhedskultur og arbejdsmiljø. Letbek rundede 365 dage uden arbejdsrelaterede skader, der har medført fravær. På fabrikken i

KONTAKT OS

Vi sidder klar til at hjælpe jer på den bedst mulige måde. Giv os et kald, brug kontaktformularen eller udfordr os på info@letbek.com