Letbek tilgodeser den danske organisation Race for Oceans med et femcifret beløb til gavn for miljøet på de danske strande.
Da Letbek for nyligt kunne fejre 50 års virksomhedsjubilæum, kunne gæster, der ønskede at give en jubilæumsgave, indbetale et kontantbeløb, som skulle doneres til to navngivne organisationer.
Den ene af de organisationer, som Letbek havde valgt at tilgodese fik i sidste uge overrakt deres donation, er Race for Oceans, som via aktiviteter og teknologiprojekter sætter fokus på plastforurening på strande i både Danmark og resten af verden.
Letbek direktør, Lars Krog, satte stifter af Race for Oceans, Signe Simonsen, stævne netop på stranden og overrakte en check på i alt 20.770,50 kroner. Og en meget overrasket og glad modtager var ikke i tvivl om, hvad pengene skal gå til.
– Donationen skal bruges til at sætte endnu mere fokus på Verdensmål 14 – Livet i havet. Vi drømmer om at få en fysisk workshop i Løkken, som er vores base. Her vil vi lave forskellige gratis læringsprogrammer, der ud over lokale og turister, også skal kunne rumme børn, unge og voksne med fysiske og psykiske udfordringer. Fokus i læringsprogrammerne er på inklusion, cirkulære processer og teknologiudvikling inden for Verdensmål 14 – Livet i havet.
Læs mere om Race for Oceans og organisationens arbejder her
Letbek sender naturligvis en stor tak til alle de jubilæumsgæster, som valgte at bidrage til denne donation via deres kontantindbetalinger.
Den anden halvdel af jubilæumsdonationen går til den lokale organisation, Tistrup Erhvervs- og Borgerforening.