December 9, 2022

Norsk genbrug skal sætte europæisk turbo på dansk plastsucces

News
  • Home
  • News
  • Norsk genbrug skal sætte europæisk turbo på dansk plastsucces

Skandinaviens største leverandør af genanvendelses- og miljøtjenester opruster. Zirq Solutions køber Letbek, dansk pioner for genbrugsplast. Det betyder, at plastaffald fra genanvendte råvarer kan få nyt liv i bl.a. ikonisk dansk møbeldesign. Med opkøbet af Letbek og en ny position i ledelsen til Michael Bayer Thomsen, vil Zirq Solution erobre det Europæiske marked for genbrugsplast. Med opkøbet runder den nye virksomhed en omsætning på mere end en milliard norske kroner.

Zirq Solutions med hovedkontor i Stenlille i Nordvestsjælland indsamler og genbruger råvarer – eksempelvis plastik fra life science-sektoren og kabler for energisektoren. Det giver mulighed for at producere genbrugsplast, som kan bruges i innovative produkter fra den danske iværksætter succes Letbek, som bl.a. leverer produkter i genbrugt materiale til danske designklassikere fra Fritz Hansen. Med opkøbet af danske Letbek styrkes den samlede forretning dermed fra indsamling, over genbrug og til færdigt produkt.

Med en pioner som Letbek om bord styrker Zirq Solutions dermed ikke kun ønsket om at minimere brug og smid væk-kulturen og øge incitamentet til at genbruge mere plast. Det matcher også strategien om europæisk ekspansion, forklarer administrerende direktør i Zirq Solutions, Thomas Mørch. Dermed kan et nyt, grønt dansk erhvervseventyr for alvor begynde at tage fart:

”Vi indsamler og sorterer plast fra den stærke danske sektor af lægemiddelvirksomheder og sikrer plastråvarer i høj kvalitet. Men vi har manglet mulighederne for at sikre, at plasten bliver brugt i produkter af tilsvarende høj kvalitet. Det kan Letbek. Samtidig får vi medejer Michael Bayer Thomsen på holdet, der har en imponerende erfaring hermed, og med afsæt i Stenlille, Tistrup og produktion i Polen er vi nu rustet til vores ambitioner. Købet af Letbek giver store nye muligheder”.

Næste skridt i kampen mod grøn omstilling

Letbek, der har været førende på markedet indenfor genanvendeligt plast siden sin begyndelse, har blandt andet indgået samarbejde med mange store aktører indenfor Aquaculture, Landbrug og Bygge & Anlæg om produktudvikling af cirkulærer løsninger i genbrugsplast som har erstattet brugen af virgin plast og/eller metal. Det er den form for pionerånd, der har gennemsyret Letbek siden 1973 og været drivkraften bag mere end fire årtiers plastproduktion.

Det flugter fuldstændigt med Zirq Solutions, der som kun få har kapacitet til råvarer indsamlet bl.a. fra den danske life science industri, forklarer Michael Bayer Thomsen, forhenværende direktør i Letbek. Han ser sammenlægningen som et naturligt skridt mod en stærkere position i markedet:

”Vi kan sikre, vi får de rette råvarer fra den danske lægemiddelsektor, forarbejde og genbruge materialet i Danmark, levere det som indhold til innovative cirkulærer løsninger – og levere til det europæiske marked. Sammen får vi en styrket viden og besidder afgørende kompetencer til som de første at tilbyder kunderne hele værdikæden i en cirkulær økonomi. Vi tror, den nye samlede virksomhed kan opnå stærke resultater i Europa og på det internationale marked”, siger Michael Bayer Thomsen, der fra 1. januar 2023 fortsætter som direktør i Zirq Solutions, hvor Michael bliver en større minoritets aktionær. Thomas Mørch vil fortsat sidde i koncernledelsen, når den samlede virksomhed skal eksekvere på strategi og vækstmål.

Senest åbnede Zirq Solutions i 2021 et 2.000 m2 stort anlæg med produktionslinjer for dekontaminering og genanvendelse af klinisk medicinsk affald i Stenlille på Sjælland, som skal udvides yderligere, både i Danmark og på andre nye geografier.

Zirq Solutions, der er ejet af Norsk Gjenvinning, som er Skandinaviens ledende leverandør af genbrug- og miljøtjenester, blev etableret i november 2021 for at bidrage til den grønne omstilling med fokus på løsninger til genanvendelse af medicinsk affald. De forventer at behandle 1.000 tons medicinsk affald i år, og vil fremadrettet få kapacitet til yderligere.

Det kan opkøbet her være med til at accelerere, mener Michael Bayer Thomsen, der giver Letbek et bagland til at håndtere de relevante produkter, udviklingspotentialer og råvarer, og ikke mindst den finansielle styrke der skal til: ”Vi har ventet på den rette værdikæde, den rette samarbejdspartner. Det har vi fundet i Zirq Solutions”.

Share This NEWS

recent news

News

Ann-Beth at youNG Games in Oslo

In NG Group, a new youth concept will strengthen the culture and unity across the group. Ann-Beth traveled from Tistrup to Oslo to participate in

Get in touch
We would be pleased to help you in any way we can. Give us a ring, use the contact form or challenge us on info@letbek.com