Letbek har rundet en milepæl og det blev fejret ved en jubilæumsreception på fabrikken Tistrup – i selskab med mere end 200 gæster. Samarbejdspartnere, kunder, venner af huset og medarbejdere fra virksomhedens afdelinger deltog i fejringen fredag den 15. september.
Der var gjort rent, ryddet op og pyntet op til fest i den store sprøjtestøbhal på fabrikken i Tistrup. Fredag kl. 12 ankom de første gæster og blev budt velkommen af Letbek direktør, Lars Krog, samt bestyrelsesformand, Michael Bayer Thomsen.
Med musik i baggrunden var der mulighed for at få sig lidt godt til ganen, der blev holdt taler og vist gamle optagelser af Letbek fra 80’erne. Herefter deltog mange af gæsterne i rundvisning på fabrikken i selskab med tre hold af Letbek-ansatte.
Letbek havde på forhånd opfordret gæster til at donere et beløb til fordel for hhv. Race for Oceans og Tistrup Erhvervs- og Borgerforening fremfor at medbringe jubilæumsgaver, og den opfordring havde rigtig mange fulgt.
Se billederne fra dagen